Lejligheder Ærø Marina

Velkommen til Ærø Marina feriehuse i Ærøskøbing

Husk: Nøglen skal hentes og afleveres på Hotel Ærøhus, Vestergade 38, Ærøskøbing (P-plads bag hotellet; Baggårde 10-12)

De små hyggelige feriehuse er beliggende ved lystbådehavnen, hvor der er minigolf, legeplads, ishus og naturstien til vores smukke og børnevenlige badestrand- Vesterstrand. Supermarked findes lige over gaden og den gamle by Ærøskøbing er indenfor gåafstand på 300 meter. Ærøfærgen med afgang til Svendborg er også indenfor gåafstand.

Husene er ca. 34 m2 med adskilt soveværelse, badeværelse med bruser, køkken/stue ud i et og en hems til de “klatre dygtige”. Hvert hus råder over privat terrasse med havemøbler.
Alle husene er privatejet og hver med deres individuelle indretning og særpræg.

Husene udlejes ikke ud i mindre perioder end 2 sammenhængende nætter.

Vi gør opmærksom på, at husene er beregnet til max. 4 personer og udstyret med puder og dyner til 4.
Linnedpakker med sengetøj og håndklæder kan forudbestilles gennem Hotel Ærøhus. Det vil være en god ide selv at medbringe viskestykker og karklude.
En del huse er udstyret med sovesofa, nogle er allergivenlige andre tillader husdyr mod betaling.

Der er en ladestander til opladning af el-biler på området.

For at finde det feriehus der bedst passer Jeres behov, beder vi Jer venligst om at tage kontakt til Hotel Ærøhus.